F 44: Agter regeringen, set i lyset af de utilstrækkelige resultater af de seneste års integrationsindsats, at tage initiativ til en samlet plan for de udsatte boligområder og for integration af de mange indvandrere og efterkommere, som ikke er blevet en aktiv del af det danske samfund?

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 78. Af Morten Østergaard (RV), Anne-Marie Meldgaard (S), Meta Fuglsang (SF) og Line Barfod (EL). Fremsat 13-05-09 ....... FF 7318 Bortfaldet 14-05-09 ....... FF 7416 V 79. Af Martin Henriksen (DF), Karsten Lauritzen (V) og Helle Sjelle (KF). Fremsat 13-05-09 ....... FF 7335 Vedtaget 14-05-09 ....... FF 7416 Fuld tekst: V 78: »Folketinget konstaterer, at udviklingen i landets 37 mest udsatte boligområder er en trussel mod samfundets sammenhængskraft. Hvis der ikke laves en handlingsplan, er der en risiko for øget social stigmatisering og parallelsamfund uden kontakt til det øvrige samfund. Folketinget opfordrer regeringen til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en samlet plan for udsatte boligområder i Danmark med det formål, at der ikke i 2015 er boligområder i Danmark, som står for integrationen af mere end 30 pct. socialt udsatte indvandrere. Planen skal indeholde både fysisk genopretning, indsats for mere balanceret beboersammensætning og bolig-social indsats. Samtidig skal planen modvirke den hidtidige spredte fægtning i integrationsindsatsen ved at koordinere integrationsinitiativer på Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Undervisningsministeriets samt Indenrigs- og Socialministeriets område, således at der bliver tale om et samlet træk for at komme ghettoiseringen til livs i samarbejde med landets kommuner og de almene boligselskaber.« V 79: »Folketinget konstaterer, at der som en konsekvens af udlændingepolitikken før 2001 fortsat er alvorlige udfordringer til integrationsprocessen. Folketinget konstaterer, at den faste og fair udlændingepolitik siden 2002 har forøget mulighederne for en målrettet integration. Derfor er flere indvandrere og efterkommere kommet i arbejde eller er påbegyndt en uddannelse. Folketinget konstaterer, at strategien mod ghettoisering bl.a. har medført et fald i andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning i de udsatte boligområder. Den udvikling ønsker Folketinget fortsat at forpligte kommunerne og regeringen på. Folketinget pålægger regeringen at fastholde den faste og fair udlændingepolitik og løbende overveje nye stramninger i udlændingepolitikken, således at udlændingepolitikken bevares som et væsentligt instrument i integrationspolitikken. En vellykket integration forudsætter, at den enkelte udviser vilje til at lade sig integrere ved at lære dansk, påtage sig et arbejde og tilegne sig samfundets grundlæggende normer som religions- og ytringsfrihed og ligestilling. Integrationspolitikken skal fremme den enkeltes integration.« Afstemning: V 79 vedtaget med 63 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 50 (S, SF, RV og EL). V 78 var dermed bortfaldet.

Sagstrin

  • Fortsættelse F 44 (afstemning)
    2009-05-13T22:00:00.000Z

  • Forhandling
    2009-05-13T00:00:00.000Z

  • Fremme
    2009-04-13T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2009-04-01T22:00:00.000Z

Dokumenter