F 39: Hvad kan regeringen oplyse om den igangværende bandekrig i København, og hvilke initiativer agter regeringen at iværksætte for at stoppe bandekrigen og få situationen normaliseret igen?

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 89. Af Peter Skaarup (DF) Kim Andersen (V) og Tom Behnke (KF). Fremsat 26-05-09 ..... FF 8051 Vedtaget 28-05-09 ....... FF 8255 V 90. Af Karen Hækkerup (S), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Morten Østergaard (RV) og Line Barfod (EL). Fremsat 26-05-09 ..... FF 8058 Bortfaldet 28-05-09 ..... FF 8255 Fuld tekst: V 89: »Folketinget tager ministrenes redegørelse til efterretning. Folketinget anerkender, at der er iværksat en række tiltag for at bremse bandekonflikten og bekæmpe bande- og rockerkriminaliteten, herunder: - En stærk intensiveret politiindsats med massiv polititilstedeværelse, omfattende visitationer af personer og biler, systematiske ransagninger efter ulovlige våben og intensiv og målrettet efterforskning mod bandemedlemmerne. - Forligspartiernes finanslovaftale om bl.a. meroptag på Politiskolen og etablering af særlige bandeenheder. - Regeringens bandepakke med markante strafskærpelser på bl.a. våbenområdet, udvidet mulighed for at udvise bandemedlemmer, intensiveret samarbejde med Skat (»Al Capone-modellen«) og oprettelse af særlige banderåd. Folketinget noterer sig, at justitsministeren har anmodet rigsadvokaten og rigspolitichefen om en redegørelse vedrørende spørgsmålet om opløsning af visse bande- og rockergrupper. Folketinget opfordrer til, at regeringen fastholder den intensiverede indsats for at sætte en stopper for bande- og rockerkriminalitet, herunder ved at styrke indsatsen for at bryde fødekæden til banderne.« V 90: »Folketinget pålægger regeringen at lave en samlet national handlingsplan for indsatsen mod organiseret kriminalitet og væbnede opgør, der involverer alle de mange myndigheder, institutioner, foreninger og andre, der indgår i arbejdet. Idet Folketinget konstaterer, at straf ikke kan stå alene, pålægger Folketinget regeringen ligeledes at tage initiativ til en langsigtet forebyggende og resocialiserende indsats over for bandemedlemmer og mennesker, der er i risikozonen for at blive rekrutteret til bander. Folketinget henviser til de mange initiativer, oppositionen har foreslået i B 141 og B 191, der bør indgå i regeringens arbejde.« Afstemning: V 89 vedtaget med 58 stemmer (V, DF og KF) mod 26 (SF, RV, EL, LA og (ved en fejlafstemning) 2 S); 26 (S) stemte hverken for eller imod. V 90 var dermed bortfaldet.

Sagstrin

  • Fortsættelse F 39 (afstemning)
    2009-05-28T00:00:00.000Z

  • Forhandling
    2009-05-25T22:00:00.000Z

  • Fremme
    2009-03-31T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2009-03-24T23:00:00.000Z

Dokumenter