F 18: Vil ministeren redegøre for regeringens planer for fremtidens sygehusstruktur?
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 25. Af Per Clausen (EL), Jens Peter Vernersen (S), Jonas Dahl (SF) og Morten Østergaard (RV). Fremsat 20-01-09 ....... FF 2682 Bortfaldet 22-01-09 ....... FF 2805 V 26. Af Birgitte Josefsen (V), Liselott Blixt (DF), Vivi Kier (KF), Villum Christensen (LA) og Pia Christmas-Møller (UFG). Fremsat 20-01-09 ....... FF 2686 Vedtaget 22-01-09 ....... FF 2805 Fuld tekst: V 25: »Folketinget konstaterer, at det udarbejdede forslag til en grundlæggende reform af hospitalsvæsenet ikke lever op til de løfter, regeringen gav før folketingsvalget i 2007. Regeringens løfter om enestuer og fornyelse af halvdelen af de danske hospitaler er vi ikke i nærheden af med den fremlagte vurdering af regionernes sygehusplaner. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringens favorisering af den private sygehussektor har indskrænket regionernes økonomiske råderum og handlefrihed. Folketinget støtter specialiseringer i sygehusvæsenet, som kan begrundes med veldokumenterede sundhedsfaglige hensyn, således at der på den ene side sikres en høj faglig kvalitet i modtagelsen af patienterne, og borgerne samtidig behandles så hurtigt og tæt på som muligt. Folketinget afviser derfor centraliseringer, hvor der ikke findes sundhedsfaglig dokumentation for fordelene. Folketinget opfordrer regeringen til, at beslutningerne om tidens sygehusstruktur træffes i respekt for det regionale demokrati og i dialog med Folketingets partier.« V 26: »Folketinget konstaterer, at regeringens initiativer vedrørende fremtidens sygehusstruktur frem til 2018 udgør et samlet hele, hvor de fire fokusområder ny akutsygehusstruktur, styrket præhospital indsats, fagligt bæredygtige sygehuse og nye tiltag i den primære sundhedssektor understøtter hinanden. Folketinget lægger vægt på, at den fagligt anbefalede nye sygehusstruktur er nødvendig, for at det sundhedsfaglige personale opnår og fastholder kompetencer til at yde en behandling af høj kvalitet. For borgerne er det en kvalitet, at sundhedsvæsenets tilbud er tæt på, så længe det fortsat leveres med højeste faglige kvalitet og effektivitet. Folketinget lægger vægt på, at regeringen understøtter løsninger i udkantsområdet med store afstande, herunder organisering af nære tilbud i form af f.eks. skadesklinikker/store lægehuse og sundhedscentre, i eksisterende lokaler m.v. Folketinget konstaterer, at der på finansloven for 2009 er afsat væsentlige midler til at opbygge et præhospitalt beredskab, der skal skabe tryghed i udkantsområderne.« Afstemning: V 26 vedtaget med 59 stemmer (V, DF og KF) mod 49 (S, SF, RV og EL). V 25 var dermed bortfaldet.
Aktører
Sundhedsudvalget
Relevant forMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse
MinisterområdeLine Barfod
ForespørgerFrank Aaen
ForespørgerPer Clausen
ForespørgerJohanne Schmidt-Nielsen
Forespørger
Sagstrin
Fortsættelse (afstemning)
2009-01-22T00:00:00.000ZForhandling
2009-01-19T23:00:00.000ZFremme
2008-12-04T23:00:00.000ZAnmeldelse
2008-12-02T00:00:00.000Z