S 576: Hvordan vil ministeren sikre en gennemsigtig demokratisk proces ved køb af nye kampfly, så vi undgår en situation som i Norge, hvor der er opstået en voldsom uenighed om prisen på JAS Gripen mellem den norske regering og SAAB International?
Begrundelse: Den norske regering har besluttet at købe Joint Strike Fighter som afløser for F16. Én af begrundelserne har været, at JSF er billigere i anskaffelse og drift end Gripen. Den norske regering anslår, at totalomkostningerne for anskaffelse af Gripen beløber sig til 195 mia. NKr. Dette tal afvises imidlertid af ledelsen for SAAB International, som hævder, at totalprisen beløber sig til 55 mia. kr. med andre ord en forskel på hele 140 mia. kr. En så stor prisforskel er i sig selv bemærkelsesværdig og har naturligt nok givet anledning til en omfattende debat i norske medier. Problemet er imidlertid, at det er umuligt for den demokratiske offentlighed at få overblik over, hvad der er op og ned, og hvem der har ret. Hvilket har givet anledning til adskillige konspirationsteorier om, at den norske regering på forhånd havde besluttet sig for JSF, og at forhandlingerne med SAAB International udelukkende skulle bruges til at presse prisen på JSF. Hvad man end mener om køb af nye kampfly forekommer dette at være uhensigtsmæssigt. Da der samtidig også for Danmarks vedkommende er tale om én af de største offentlige investeringer nogensinde, anmodes ministeren om at beskrive, hvordan han forestiller sig at den danske demokratiske proces kan forløbe, så offentligheden kan få overblik over de reelle priser på de flytyper, som konkurrerer.
Aktører
forsvarsministeren
MinisterForsvarsudvalget
Relevant forForsvarsministeriet
MinisterområdeHolger K. Nielsen
SpørgerSøren Gade
Til
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2008-12-04T00:00:00.000ZAnmeldelse
2008-11-26T23:00:00.000Z