S 300: Hvordan vil ministeren undgå, at langtidssyge sendes ud i aktivering og arbejde, som risikerer at forværre deres sygdom, når regeringen nu vil give kommunerne et meget stærkt økonomisk incitament til at aktivere alle langtidssygemeldte gennem 65 pct. i sygedagpengerefusion fra staten ved aktivering/arbejde mindst 10 timer om ugen mod kun 35 pct. refusion, hvis vedkommende er fuldtidssyg uden aktivering?

Begrundelse: Regeringen holder kommunerne i et økonomisk jerngreb, der har ført til store huller i den danske velfærd. Kommunerne kan imidlertid fremover tjene millioner af kroner på at sende syge i aktivering eller arbejde mindst ti timer om ugen fra den niende sygeuge. Spørgeren er derfor overbevist om, at den voldsomt styrende refusionsmekanisme vil føre til et urimeligt pres på langtidssyge for at deltage i aktivering/arbejde, som ikke svarer til, hvad de er i stand til - men tværtimod vil føre til sammenbrud og nederlag, som forlænger sygeperioden.

Sagstrin

  • Mundtlig besvarelse (Spørgetid)
    2008-11-12T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-11-06T23:00:00.000Z