S 190: Idet de familier, som bliver ramt af 450-timers-reglen, vil blive markant fattigere, frygter ministeren så, at det vil få nogle af familierne til at skære ned på udgifter til f.eks. deres børns idrætsaktiviteter?

Begrundelse: SFI har i rapporten om 300-timers-reglen konkluderet, at 1/3 af de ægtepar, som rammes af reglen, ikke er kommet i arbejde og derfor har fået beskåret deres indkomst med 50 pct. Denne gruppe af ægtepar, der får deres levebrød halveret, vil blive større som følge af, at 300-timers-reglen er blevet til 450-timers-reglen. Forsker på Socialforskningsinstituttet Henning Bach, der har undersøgt 300-timers-reglen og derfor har et indgående kendskab til, hvem den rammer, sætter spørgsmålstegn ved, om de nye regler vil have nogen effekt. Han siger bl.a.: »Jeg kan ikke se, hvordan det skal få flere i arbejde. Dem, der ikke kan arbejde, har svære vanskeligheder. Og psykiske sygdomme, fysiske skavanker og sprogvanskeligheder forsvinder jo ikke, bare fordi man skriver 450 i stedet for 300,«.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2008-11-20T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-10-28T23:00:00.000Z

Dokumenter