S 2297: Vil udenrigsministeren oplyse, om det kan være korrekt, at danske officerer, som udsendes af Udenrigsministeriet - og afgives til FN - skal rejse nationalt inkognito ud til Sudan-missionen, og oplyse, om det kan være korrekt, at danske myndigheder - her Udenrigsministeriet - på denne måde tilsyneladende tillader, at danske officerer udsendes i FN-regi nationalt inkognito, det vil sige uden, at der tilsyneladende er fuld officiel myndighedskontrol med og fuld offentlighed omkring sådanne udsendelser for Danmarks og Sudans regeringer?
Begrundelse: Spørgeren er blevet gjort opmærksom på et tilfælde, hvor en majors rejse blev udskudt, angiveligt på grund af de diplomatiske vanskeligheder med at skaffe de nøvendige FN-pas til majoren - og andre danske officerer - på grund af Sudan-præsidentens udmeldinger om, at præsidenten ikke ville tillade vantro danskere at betræde Sudans jord på grund af de nye Muhammedtegninger. Efter nogen tid fik majoren sit FN-pas. Af Forsvarets Personeltjeneste fik majoren at vide, at han skulle rejse i civil påklædning for ikke at vise sig i dansk uniform under indrejsen til Sudan. Endvidere fik han at vide, at han skulle vise sit nationalt anonyme FN-pas, og at han ikke måtte vise sit danske diplomatpas. Spørgeren kan ud fra ovenstående godt frygte, at danske myndigheder i sådanne tilfælde ikke gør, hvad de kan og skal gøre for at sikre fuld kontrol med udsendelse af danske FN-officerer. Spørgeren frygter endvidere for de danske FN-officerers status og situation i Sudan, hvis dette er den ønskede procedure fra danske myndigheders side.
Aktører
Udenrigsudvalget
Relevant forforsvarsministeren
MinisterDet Udenrigspolitiske Nævn
Relevant forForsvarsministeriet
MinisterområdeSøren Gade
TilSøren Espersen
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2008-09-04T22:00:00.000ZAnmeldelse
2008-08-28T00:00:00.000Z