S 2092: Mener ministeren, at det er realistisk at forvente, at regionerne øger deres kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien fra de nuværende 0,9 procent af en børneårgang til 1,5 - 2 procent, hvis regionerne ikke får tilført flere ressourcer til dette område?

Begrundelse: Sundhedsministeriet, Rambøll Management og Center for Kvalitetsudvikling har for kort tid siden offentliggjort en redegørelse om børne- og ungdomspsykiatrien, hvor man bl.a. anbefaler at øge kapaciteten pr. børneårgang fra 0,9 procent til 1,5-2 procent. I et følgebrev til regionerne anbefaler ministeren regionerne at lade sig inspirere af denne redegørelse - dog inden for de eksisterende økonomiske rammer. Dette er efter spørgerens opfattelse fuldstændig urealistisk, og spørgeren vil derfor gerne have ministerens vurdering af de reelle muligheder for at gennemføre en fordobling af kapaciteten.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2008-07-17T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-07-13T22:00:00.000Z

Dokumenter