L 187: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og forskellige andre love. (Fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber).

Loven har til formål at rette op på en række uhensigtsmæssigheder, som kan give anledning til utilsigtet brug af skattereglerne. Loven indeholder følgende elementer: Ændring af reglerne om fraflytterbeskatning af aktier, således at henstandsbeløb forfalder i takt med udbytteudlodninger m.m. og aktieafståelser, hvor der er en lavere beskatning end efter danske regler. Samtidig afskaffes adgangen til omberegning, og reglen om bortfald af fraflytterbeskatningen ved flytning tilbage til Danmark ophæves. I stedet gælder den almindelige regel om indgangsværdier. Begrænsning af adgangen til fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernforbundne selskaber, således at der i Danmark alene gives fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber, når gevinsten for debitorselskabet er skattepligtig eller omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Hermed afskæres muligheden for, at det udenlandske koncernselskabs underskud kan fradrages to gange, dels i Danmark, dels i udlandet. Loven vil forhindre utilsigtede provenutab. Ændringerne har virkning fra og med fremsættelsesdagen, fordi et senere virkningstidspunkt ville kunne tilskynde til en hurtig udnyttelse af de utilsigtede virkninger af de gældende regler med deraf følgende risiko for provenutab for det offentlige.

Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 114 stemmer.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2008-09-09T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2008-09-08T22:00:00.000Z

  • Lovforslag optrykt efter 2. beh.
    2008-09-04T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2008-09-03T22:00:00.000Z

  • Betænkning
    2008-09-01T00:00:00.000Z

  • Modtagelse af deputation: ACTIO Advokater vedrørende L 187 (Fraflytterbeskatning på aktier og tab på varekreditter), jf. L 187 - bilag 16 og 21.
    2008-08-27T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2008-06-03T22:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2008-05-30T00:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2008-05-29T22:00:00.000Z

Dokumenter