S 1721: Som ansvarlig for socialt udsatte børn og unge, hvad vil ministeren personligt gøre for at sikre, at alle familier på starthjælp får mulighed for at give deres børn 3 måltider sund mad om dagen og den medicin de har brug for således at familiernes fattigdom ikke kommer til at ramme børnene, så de bliver ude af stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv?

Begrundelse: Spørgeren vil gerne høre, hvordan ministeren vil leve op til sit personlige ansvar for dette område. Dagbladet information omtalte onsdag den 21. maj en familie på starthjælp og viser, hvor svært det kan være at få budgettet til at hænge sammen med de høje fødevarepriser. Beskæftigelsesministerens svar på udvalgsspørgsmål 312 i Socialudvalget viser, at der primo 2008 er ca. 3.600 børn, som lever i familier, som modtager starthjælp. En undersøgelse af fattige i København viser, at mange familier oplever, at de nogen gange af økonomiske hensyn må fravælge f.eks. 3 måltider mad om dagen eller lægeordineret medicin. Det er således tydeligt, at den lave starthjælpstakst betyder, at en stor gruppe børn rammes af fattigdommen ved f.eks. ikke at få den sunde mad eller medicin, som de har behov for.

Sagstrin

  • Mundtlig besvarelse (Spørgetid)
    2008-05-28T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-05-22T22:00:00.000Z