S 896: Vil ministeren kommentere den omstændighed, at ingen kvinder – overhovedet – har kunnet kvalificere sig til »videnskabsministerens elite«, idet videnskabsministerens hæderspriser til Danmarks dygtigste forskere for andet år i træk er uden kvindelige modtagere, og hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved det?

Begrundelse: 12 ud af 12 danske eliteforskere er mænd. Ifølge en artikel i Magisterbladet, nr. 3, den 15. februar 2008, går »Helge Sanders hæderspriser« - for andet år i træk - udelukkende til mænd. På spørgeren virker det som om, at det stadig kun er Rip, Rap og Rup samt deres fætre, der sidder i bedømmelsesudvalgene. Hvert andet bedømmelsesudvalg består udelukkende af mænd. Desuden viser en nylig rapport fra Videnskabsministeriet, at de senere års akademiske ansættelser på danske universiteter kun har rykket ganske lidt på kønsfordelingen blandt professorer, lektorer og adjunkter, hvilket er pilskævt og skævest i toppen.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2008-03-16T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-03-07T00:00:00.000Z

Dokumenter