S 839: Hvad er ministerens holdning til de ønsker, der er blandt nordiske ministre om en væsentlig beskæring af de nordiske huses budgetter?

Begrundelse: Nordisk Råds budgetgruppe har på baggrund af drøftelserne ved møderne i Stockholm og gruppens eget møde den 11. februar 2008 sendt Nordisk Ministerråd et brev, hvor det under overskriften »Nordiska rådets synspunkter angående budgetanvisningarna för Nordiska ministerrådets budget 2009« bl.a. står, at »Nordiska rådets budgetgrupp har den 11 februari 2008 tagit del av utkastet till anvisningar för Nordiska ministerrådets budget för 2009. Budgetgruppen beslöt följande: (...) - Nordiske rådets begär om en behovs- och konsekvensanalys av NSK:s beslut om att indra finansieringen før de nordiska infopunkterna fr.o.m. 2009 innan slutligt beslut fattas.« Det blev oplyst på sidste møde i Nordisk Råds Danske Delegation den 26. februar 2008, at baggrunden for dette er, at visse nordiske ministre ønsker en væsentlig beskæring af de nordiske huses budgetter for i stedet at bruge pengene til andre formål. Der er tale om at flytte i alt 60 mio. kr. fra Nordisk Råds nuværende poster til andre formål, og en del skal altså flyttes fra omkostningerne af de nordiske huse - »de nordiska infopunkterna«. I Færøerne og Grønland vil en så væsentlig beskæring af Nordens Hus' budget, som det forlyder, at visse ministre ønsker, være et meget stort tilbageskridt for kulturlivet i almindelighed og udbredelsen af nordisk kultur i særdeleshed.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2008-03-11T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-03-03T23:00:00.000Z

Dokumenter