S 694: Mener statsministeren, at en person, der ifølge Justitsministeriet har tilsidesat vilkårene for sin arkivadgang, fortsat skal have adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver?

Begrundelse: I september 2004 fik Bent Jensen via Statsministeriet adgang til PETs arkiver. Den 14. maj 2007 offentliggør Jyllands-Posten artiklen »De kaldte ham nr. 1« om journalisten Jørgen Dragsdahl, som Bent Jensen har skrevet på baggrund af informationer fra PETs arkiver, som han uretmæssigt offentliggør i strid med den tavshedspligt, han har skrevet under på at overholde, og som han anvender i misvisende øjemed - begge dele ifølge Justitsministeriets vurdering.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2008-03-27T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-03-13T23:00:00.000Z

Dokumenter