S 620: Hvad er ministerens holdning til de såkaldte SMS-lån, og hvad agter ministeren at gøre for at kortlægge, om de problemer, som en svensk undersøgelse viser med unge mennesker, der ikke kan slippe ud af gældsfælden, også forekommer i Danmark?

Begrundelse: En svensk undersøgelse viser, at ved udgangen af 2007 havde de svenske myndigheder registreret over 20.000 ubetalte sms-lån. Lånene blev introduceret på det svenske marked i foråret 2006. I dag er antallet af låneudbydere vokset til et sted mellem 20 og 25. Udviklingen har vakt bekymring i Sverige, og man har derfor valgt at lave en stor undersøgelse af unges sms-lån. Undersøgelsen viser, at det særligt er de helt unge på 18 og 19 år, som fristes til at optage de dyre lån. Næsten en tredjedel (29 procent) af lånebeløbene går til at afholde faste udgifter, viser undersøgelsen. 37 procent går til almindeligt forbrug, mens 16 procent af lånene går til at indfri andre lån med. Derudover nævner de unge køb af alkohol, narkotika, pokerspil, mad og udlån til andre.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2008-02-19T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-02-06T23:00:00.000Z

Dokumenter