S 463: Hvad vil ministeren i en tid, hvor regeringen hele tiden understreger, at vi mangler arbejdskraft – gøre for, at kommunerne både hjælper i større omfang end nu og mere effektivt med konkrete, passende jobtilbud til den arbejdskraftreserve, som består af 11.000 arbejdsløse på fleksydelse, der er godkendt til fleksjob, men som ikke er kommet i arbejde?

Begrundelse: Disse 11.000 ledige vil gerne arbejde og lider menneskeligt under, at de endnu ikke har fået et job. Det er mærkeligt, at samfundet lader denne del af arbejdsstyrken være ubenyttet. De private arbejdsgivere har en stor del af ansvaret - men det har staten og kommunerne også, og beskæftigelsesministeren har det øverste ansvar for, at de 11.000 på fleksydelse ikke er kommet i arbejde endnu.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2008-02-18T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-01-25T00:00:00.000Z

Dokumenter