S 387: Vil ministeren være indstillet på at ændre reglerne for ophold i Danmark med henblik på at deltage i en ungdomsuddannelse eller grundskoleuddannelse, så unge, der kommer til Danmark for at være en del af et internationalt studiemiljø, kan gennemføre en IB-diplomuddannelse, selv om det vil betyde 2 års ophold i Danmark?

Begrundelse: Det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2007, at regeringen ønsker, at alle »elever på ungdomsuddannelser skal have bedre muligheder for at tage en del af deres uddannelse i udlandet«. Denne intention bør efter spørgerens mening også gælde for udlændinge, der ønsker at deltage i et uddannelsesforløb i Danmark. Som det er nu, bremses unge udenlandske studerendes muligheder af en ufleksibel dansk lovgivning, der sjældent giver tilladelse til ophold af mere end ét års varighed. Spørgeren ønsker derfor ministerens holdning til en mere fleksibel lovgivning på området.

Sagstrin

  • Mundtlig besvarelse (Spørgetid)
    2008-01-22T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-01-18T00:00:00.000Z