S 376: Finder ministeren det rimeligt, at lokale foreninger på dette tidspunkt i finansåret efterlades i økonomisk og organisatorisk uvished, idet de fortsat ikke kan få oplyst fra Biblioteksstyrelsen, hvorvidt de har opnået distributionstilskud for 2008, og agter ministeren at foretage sig noget, for at imødekomme landets mange foreninger, der er afhængige af tilskuddet?

Begrundelse: På Biblioteksstyrelsens hjemmeside fremgår det pr. 17. januar 2008 at »på grund af folketingsvalget den 13. november 2007 foreligger der endnu ikke en finanslov for 2008. Biblioteksstyrelsen har ikke mulighed for at meddele tilsagn om tilskud før finansloven er vedtaget. Såfremt der afsættes en bevilling for 2008 til distributionstilskud til bladene, vil vi snarest muligt herefter beregne, give tilsagn og udbetale de tilskud som bladene måtte være berettigede til« Mange foreninger er frustrerede over, at de endnu ikke har svar på en ansøgning, hvor fristen var den 28. september 2007. De ved altså ikke, om de har mulighed for at sende foreningsblade ud til medlemmerne, og det har naturligvis stor indflydelse på den enkelte forenings aktivitets- og tilslutningsmuligheder i 2008.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2008-02-11T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-01-16T23:00:00.000Z

Dokumenter