S 153: Vil ministeren tage initiativ til, at kommuner fremover får tilladelse til at sætte lejere ud af deres bolig, såfremt et eller flere medlemmer af husstanden begår gentagen kriminalitet?

Begrundelse: Almennyttige boligselskaber har i dag mulighed for at sætte lejere ud af deres lejlighed, såfremt de (eller medlemmer af husstanden i øvrigt) udøver hærværk, vold eller andre kriminelle forhold på boligselskabets område. Imidlertid er det et problem, at boligselskaberne eller andre ikke har mulighed for at gribe ind, såfremt de kriminelle forhold finder sted uden for boligselskabets område. Fredensborg Kommune har derfor udtrykt ønske om - når alle andre løsningsmuligheder er udtømte - at få mulighed for at sætte lejere ud af deres bolig, uanset hvor i kommunen husstandens medlemmer har begået gentagen kriminalitet. Fredensborg Kommune har i Kokkedal-området og Nivå-området oplevet gentagen kriminalitet fra to bander, der i perioder terroriserer lokalområdet, og kommunen ønsker redskaber til at kunne komme problemet til livs. Spørgeren ønsker ministerens kommentarer til dette forslag.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-11-02T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-10-11T22:00:00.000Z

Dokumenter