S 141: Mener udviklingsministeren, at Danmark bør give en del af sin ulandsbistand ved at betale præmier på vejrforsikringer til områder i Afrika, der regelmæssigt rammes af ekstreme vejrfænomener som tørke og oversvømmelser og deraf følgende hungersnød?

Begrundelse: I regeringens udviklingspolitiske strategi fra august erkendes det, at udviklingslandene rammes først og hårdest af klimaforandringerne. I øjeblikket er der oversvømmelse i 17 lande på tværs af Afrika - og sidste år var der tørke i store dele af Østafrika. I 2006 iværksatte World Food Program et pilotprojekt med vejrforsikringer i Etiopien. Sidst SF stillede spørgsmål til Danmarks mulige brug af vejrforsikringer (S 2949 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling), ønskede ministeren ikke at tage stilling med henvisning til, at man afventede evaluering af WFP-projektet. Spørgeren håber, at projektet nu er tilstrækkeligt evalueret til, at ministeren kan fortælle, om regeringen vil gøre brug af vejrforsikringsordninger.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-10-23T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-10-11T22:00:00.000Z

Dokumenter