S 135: Mener den danske regering, at det er i overensstemmelse med målet om at vinde den afghanske befolknings »hearts and minds«, at den amerikanske regering ifølge New York Times den 8. oktober 2007 i øjeblikket forsøger at presse den afghanske regering til at sprøjte gift på opiumsmarkerne?

Begrundelse: Artiklen »Afghans Pressed by U.S. on Plan to Spray Poppies« i New York Times den 8. oktober 2007 dokumenterer, hvorledes den amerikanske regering stadig mere intensivt søger at presse den afghanske regering til at acceptere brugen af sprøjtegift i kampen mod opium. Det fremgår, at den amerikanske regering udmærket er klar over, at brugen af sprøjtegift rummer en stor risiko for, at man taber afghanske »hearts and og minds«, men at det er en risiko, man er villig til at løbe. Samtidig advarer ansatte fra såvel det amerikanske militær som den amerikanske efterretningstjeneste om, at besprøjtning af opiumsmarker vil være en foræring til Talebans propaganda og vil kunne føre til en destabilisering af Karzais regering.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-10-18T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-10-10T22:00:00.000Z

Dokumenter