S 110: Vil ministeren tage initiativ til, at der foretages en forøgelse af Motions- og Ernæringsrådets bevilling –via finanslovforslaget for 2008 - og i benægtende fald, hvorfor ikke?

Begrundelse: Da Motions- og Ernæringsrådet blev oprettet i 2005, overtog rådet det tidligere Ernæringsråds årlige bevilling på 3 mio. kr., som havde været uændret siden 2001. Samtidig med en udvidelse af arbejdsområdet med motion og et politisk krav om, at Motions- og Ernæringsrådet skal være et slagkraftigt råd, er der sket en reel nedgang i rådighedsbeløbet over denne periode, da der i bevillingerne ikke er taget højde for de almindelige pris- og lønstigninger. Det er spørgerens opfattelse, at det er nødvendigt med en økonomisk saltvandsindsprøjtning, hvis rådet fortsat skal kunne arbejde effektivt med den nødvendige gennemslagskraft.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-10-23T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-10-09T22:00:00.000Z

Dokumenter