S 5928: Vil ministeren arbejde for en optagelse af Taiwan i FN, og gør det indtryk på ministeren, at Taiwans udenrigsminister James Huang i et indlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten den 25. august d.å. anmoder demokratier som Danmark om at arbejde for Taiwans optagelse – ikke mindst i relation til ministerens tidligere engagement for Taiwan, da ministerens parti var en del af oppositionen?

Begrundelse: Spørgeren finder, at Taiwan har moralsk krav på et FN-medlemskab, idet Taiwan i modsætning til Folkerepublikken Kina repræsenterer ægte demokratiske værdier og desuden er en af verdens tyve mest betydningsfulde økonomier. Det er ærgerligt og beskæmmende, at vestlige demokratier i et halvt århundrede ikke har haft viljen til at støtte demokratiet i Taiwan, men i stedet har valgt at adlyde en diktaturstat som Kina, der udgør en konstant militær trussel mod Taiwan - især når man tænker på den støtte, vesten under den kolde krig gav til demokratiske bevægelser i Østeuropa. Den danske regering bør efter spørgerens opfattelse være konsekvent og krystalklar i sin demokratiopfattelse. Vi har støttet de østeuropæiske demokratier, ligesom vi har støttet forsøget på at opnå demokrati i Irak. Det kan således ikke være rimeligt, hvis vi negligerer Taiwans berettigede ønske om accept og anerkendelse.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-09-13T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-09-04T00:00:00.000Z

Dokumenter