S 5919: Vil ministeren fremsende en oversigt over hovedpunkterne i arbejdsplanen for gennemførelsen af VVM-undersøgelsen af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund (f.eks. hvornår det forventes fastlagt, hvilke traceer der skal undersøges, hvornår geotekniske undersøgelser planlægges gennemført, hvornår anlægsoverslag kan foreligge, hvornår VVM-undersøgelsen kan foreligge til udsendelse og hvornår indstilling kan forventes forelagt ministeren)?
Begrundelse: Af »Status for anlægsprojekter på Transport- og Energiministeriets område, 2. halvår 2006« fremgik, at der var planlagt en VVM-undersøgelse af en ny fjordforbindelse ved Roskilde Fjord til gennemførelse i årene 2007-2009. Den 22. marts 2007 oplyste ministeren ved besvarelsen af spørgsmål nr. S 3541 om, hvor langt arbejdet med fjordforbindelsen var fremskredet, at VVM-arbejdet var igangsat, og at der inden sommerferien forventedes nedsat en følgegruppe, hvor blandt andet de berørte kommuner deltager, og hvor Skov- og Naturstyrelsen ville blive repræsenteret. Den 20. juni 2007 oplyste ministeren ved besvarelsen af spørgsmål nr. S 4947 om fremdriften i arbejdet med VVM-undersøgelsen af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, at den første offentlige høring forventedes afholdt i efteråret 2007, og at der i forbindelse med den offentlige høring ville blive afholdt et borgermøde, samt at Vejdirektoratet inden sommerferien ville indkalde til et opstartsmøde for følgegruppen for VVM-undersøgelsen af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund er en af de mest trafikbelastede broer i Danmark. Af hensyn til den trafikale betjening af borgerne i området er det vigtigt med en fortsat og målrettet fremdrift i den planlagte VVM-undersøgelse.
Aktører
transport- og energiministeren
MinisterTrafikudvalget
Relevant forFlemming Hansen
TilTransport- og Energiministeriet
MinisterområdeKlaus Hækkerup (udpeget af S)
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2007-09-10T00:00:00.000ZAnmeldelse
2007-09-02T22:00:00.000Z