S 5899: Finder ministeren det acceptabelt, at en kommunalt støttet ungdomsklub i årevis har været domineret af rabiate Hizb-ut-Tahrir-tilhængere, og vil ministeren oplyse, hvorvidt han vil opfordre landets kommuner til at undersøge, om lignende samfundsskadelig infiltrering finder sted i andre af landets ungdomsklubber, samt oplyse, om der vil blive iværksat forholdsregler imod, at sådanne situationer kan opstå?

Begrundelse: Spørgeren henviser til Nyhedsavisens artikel i dag den 30. august 2007 om en københavnsk kommunal ungdomsklub, som i årevis har været infiltreret og domineret af rabiate Hizb-ut-Tahrir-tilhængere. Disse tilhængere var kendt for at ville afskaffe demokratiet, forbande jøder og homoseksuelle, støtte et islamisk verdensherredømme. Spørgeren finder det stærkt kritisabelt, at en kommunalt støttet ungdomsklub huser denne form for samfundsskadelig aktivitet, og han opfordrer ministeren til at bede kommunerne i hele landet om at undersøge, om tilsvarende forhold gør sig gældende i deres ungdomsklubber. Hvis dette er tilfældet, efterlyser spørgeren ministerens forslag til, hvilke tiltag kommuner kan iværksætte for at forhindre og forebygge sådanne situationer.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-09-09T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-09-02T22:00:00.000Z

Dokumenter