S 5839: Vil ministeren forklare, hvorfor den lægefaglige ekspertise på de infirmerier, som allerede forefindes på samtlige hærens garnisoner, ikke tager sig af den fornødne efterfølgende behandling af tilskadekomne soldater, således at det i forvejen overbebyrdede offentlige sygehusvæsen ikke belastes mere end højest nødvendigt?

Begrundelse: I forbindelse med udsendelsen af danske soldater i internationale missioner som f.eks. i Afghanistan sker det, at soldaterne under bagholdsangreb med vejside- og selvmordsbomber kommer til skade. I alvorlige skadestilfælde overflyttes disse soldater indledningsvis til Landstuhl hospital i Ramstein i Tyskland og efterfølgende til Danmark - til Rigshospitalet - hvorefter det i forvejen overbebyrdede offentlige sygehusvæsen tager over i stedet for de velfungerende infirmerier, som allerede forefindes på samtlige af hærens garnisoner.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-09-10T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-08-27T22:00:00.000Z

Dokumenter