S 5787: Vil ministeren sikre, at ældre ikke rammes af dobbelthusleje i forbindelse med sygdomsforløb i visse kommuner?

Begrundelse: Ældre samboende ægtepar kan i tilfælde af akut sygdom opleve perioder, hvor de skal betale dobbelt husleje. Hvis den ene part eksempelvis kommer ud for et sygdomsforløb, hvor det er nødvendigt at komme på plejehjem i en kortere eller længere periode, mens den anden part fortsat bor i parrets fælles hjem. I nogle kommuner opkræves der opholdsudgifter for plejehjemsbesøget, hvilket kan underminere parrets økonomi, der jo er baseret på at betale husleje i det fælles hjem. Et konkret eksempel. Et ældre ægtepar, han på efterløn, hun hjemmegående. De klarer sig økonomisk. Hun bliver syg, ligger i koma i længere tid. Hun overflyttes fra hospital (regionsudgift) til plejehjem (kommunal udgift). Hun er på plejehjemmet i længere tid. Da hun kommer i eget hjem, får ægteparret en regning for opholdet på plejehjemmet. En regning de ikke har mulighed for at betale. Ægteparret får derved »dobbelt« husleje. Her kan der jo være tale om kassetænkning. Hvis hun blev på hospitalet, var det på kommunens regning. Opholdet på plejehjemmet er borgerens regning. Ved ophold i eget hjem ville kommunen skulle betale for den fornødne pleje.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-09-05T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-08-22T22:00:00.000Z

Dokumenter