S 5715: Kan ministeren bekræfte, at analysen af indkøbsmønsteret og besparelsespotentialet på de selvejende institutioner er baseret på Finansministeriets model for standardisering af indkøb i offentlige institutioner, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvorledes ministeriet har defineret en standardvare, samt hvorledes og på baggrund af hvilke undersøgelser i sektoren denne definition er frembragt?

Begrundelse: Indkøbsanalysens fase 1 indeholder et samlet indkøb på 572 mio. kr. med et angivet besparelsespotentiale på 231-252 mio. kr. Hvis det er korrekt, betyder det, at institutionerne i øjeblikket betaler en overpris på ca. 75 pct. af deres indkøb. Da institutionerne allerede har mange incitamenter til at foretage effektive indkøb, må det vække undren. Her bliver begrebet »standardvare« helt centralt, og der er derfor behov for en fuldstændig afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt der faktisk er substituerbarhed mellem de varer, som uddannelsesinstitutionerne i dag indkøber, og de varer, som Finansministeriet foreslår og anvender som sammenligningsgrundlag. I denne forbindelse forekommer det i forhold til fase 1 helt afgørende at få belyst, om der ved beregningen af effektiviseringspotentialet er taget hensyn til, at flere forskellige typer IT-udstyr på en institution kan medføre driftsproblemer og kræve ekstra bemandingsressourcer.

Dokumenter