S 5706: Vil udenrigsministeren oplyse, om ministeren over for den egyptiske regering agter at protestere over, at den egyptiske stat har afvist Mohammed Ahmed Hegazy's ansøgning om at erstatte islam med kristendom på sine identitetspapirer?
Begrundelse: Mohammed Ahmed Hegazy, som er konverteret fra islam til kristendom, anlagde i begyndelsen af denne måned sag mod den egyptiske stat, fordi den har afvist hans ansøgning om at erstatte islam med kristendom på identitetspapirerne. Spørgeren er bekendt med - via den egyptiske presse - at den egyptiske advokat for Hegazy har været nødsaget til at trække sig fra sagen, da det egyptiske sikkerhedspoliti truede ham på livet. Den internationale kristne menneskeretsgruppe Middle East Christian Association's leder, Dr. Adel Fawzy Faltas, som efterfølgende gik ind i sagen, er nu arresteret, og flere af gruppens medlemmer er gået under jorden. Den egyptiske anklagemyndighed overvejer at sigte Dr. Faltas for at omvende muslimer til kristendom. Selv om egyptisk lov ikke forbyder konvertering fra islam til kristendom, er det ikke juridisk muligt at forlade islam til fordel for en anden religion. Spørgeren ønsker ministerens uddybning heraf.
Aktører
Det Udenrigspolitiske Nævn
Relevant forPer Stig Møller
Tiludenrigsministeren
MinisterUdenrigsudvalget
Relevant forUdenrigsministeriet
MinisterområdeSøren Espersen
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2007-08-27T22:00:00.000ZAnmeldelse
2007-08-20T22:00:00.000Z