S 5601: Kan ministeren redegøre for, hvem der har ret med hensyn til Tetra-systemet?
Begrundelse: Ifølge Villabyerne skal der nu laves en uvildig rapport efter den tragiske drukneulykke i Gentofte Sø, men Gentoftes Tetra-system skal ikke undersøges. Det begrunder Gentofte Kommunes borgmester, Hans Toft, i Jyllands-Posten den 5. juli 2007: »Det er ikke Gentofte Kommunens opgave at lave en undersøgelse af, om det er kommunikationssystemets skyld. Staten har lige lavet en aftale om, at Tetra-systemet skal bruges i hele landet.« Videre står der i en pressemeddelelse fra Gentofte Kommune fra den 4. juli 2007: »Gentofte Brandvæsens kommunikationssystem er Tetra-systemet, som staten netop har skrevet kontrakt med om at anskaffe til blandt andet politiet og samtlige danske kommuners beredskab, og som i dag anvendes i en række europæiske lande, herunder Sverige og Tyskland.« Alt det benægter Adm. Direktør, Bo Wassberg, for Dansk Beredskabskommunikation A/S, som skal etablere det kommende landsdækkende Tetra-system, i et brev den 6. juli 2007 til borgmester, Hans Toft: »Det Tetra-system, som bliver benyttet i Gentofte Kommune, har intet som helst med det kommende landsdækkende system at gøre. Gentofte Kommune har for flere år siden valgt sin egen lokale løsning med en helt anden leverandør end Dansk Beredskabskommunikation A/S, og man kan derfor ikke blande de to ting sammen.« Vicedirektøren i Økonomistyrelsen under Finansministeriet, Henrik Pinholt, modsiger også Gentofte Kommunes borgmester, Hans Toft, i Ekstra Bladet den 6. juli 2007: »Jeg vil gerne fastslå, at det Tetra-system, de har i Gentofte, og det system, der skal implementeres i resten af Danmark, ikke er det samme. Det har simpelt intet med hinanden at gøre.«
Aktører
Finansudvalget
Relevant forJens Hald
Spørgerfinansministeren
MinisterFinansministeriet
MinisterområdeThor Pedersen
Til
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2007-08-17T00:00:00.000ZAnmeldelse
2007-08-09T22:00:00.000Z