S 5522: Er statsministeren enig med Kommissionen i dens svar til MEP Søren Søndergaard om, at fjernelsen af henvisningen til den »fri og lige konkurrence« fra EU-traktatens målsætning ikke vil få praktiske konsekvenser for Kommissionens håndhævelse af konkurrencereglerne?
Begrundelse: I forbindelse med EU-topmødet den 21.-22. juni 2007 blev henvisningen til den »fri og lige konkurrence« fjernet fra EU-traktatens målsætning efter krav fra den franske præsident Sarkozy. I et svar fra Kommissionen til Søren Søndergaard (medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU) fremgår det imidlertid nu, at denne ændring ikke har nogen som helst betydning. I Kommissionens svar hedder det bl.a.: »Mandatet til en reformtraktat fjernede denne eksplicitte reference, men for at undgå enhver risiko for usikkerhed med hensyn til gældende lovgivning og for at gøre det helt klart, at konkurrence fortsat vil være en af hovedpolitikerne, der sigter på et velfungerende indre marked, besluttede Rådet på sit møde den 21. og 22. juni 2007 at indsætte en reference til konkurrence i en retslig bindende protokol. Dette betyder, at den nuværende retstilstand, der har været gældende i over 50 år, opretholdes«. Og svaret slutter: »Kommissionen kan derfor forsikre det ærede medlem om, at de ændringer, der indføjes i reformtraktaten, ikke vil få praktiske konsekvenser for Kommissionens håndhævelse af konkurrencereglerne«. På den baggrund vil spørgeren gerne vide, om statsministeren er enig med Kommissionen og i benægtende fald hvorfor ikke.
Aktører
statsministeren
MinisterEuropaudvalget
Relevant forDet Politisk-Økonomiske Udvalg
Relevant forStatsministeriet
MinisterområdeLine Barfod
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2007-08-12T22:00:00.000ZAnmeldelse
2007-08-01T00:00:00.000Z