S 5481: Vil ministeren i forlængelse af svaret på S 5331 oplyse, hvad det specifikt er, Gentofte Brandvæsen har kritiseret ved Tetrasystemet i forbindelse med de to dødsfald i Gentofte i hhv. april og juli 2007, og hvordan vil ministeren sikre, at de samme problemer ikke gentager sig efter implementeringen af det landsdækkende radiokommunikationssystem?
Begrundelse: Ifølge svaret på S 5331 kan Økonomistyrelsen »ikke udtale sig specifikt om Gentofte kommunale Brandvæsens radiosystem, idet dette system er købt, implementeret og anvendes alene af Gentofte kommune«. Af svaret fra forsvarsministeren på S 5332 fremgår det ligeledes, at Økonomistyrelsen ikke kan »udtale sig om de problemstillinger, valget af dette system eventuelt måtte have medført for Gentofte kommunale Brandvæsen.« Men nogle afsnit længere nede i svarene på S 5331 og S 5332 står der, at Økonomistyrelsen har haft »en direkte dialog med en række kommunale brandvæsener, herunder Gentofte Brandvæsen.« Spørgeren formoder således, at Gentoftes Brandvæsens problemer med systemet har været drøftet.
Aktører
Finansudvalget
Relevant forThor Pedersen
Tilfinansministeren
MinisterFinansministeriet
MinisterområdePeter Skaarup
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2007-08-08T22:00:00.000ZAnmeldelse
2007-07-30T00:00:00.000Z