S 5081: Vil udenrigsministeren drage omsorg for, at udenrigsministeren fuldt ud arbejder sammen med Bagmandspolitiet i forbindelse med efterforskningen af en række korruptionsanklager imod danske virksomheder i forbindelse med FN’s »olie-for-mad-program« til Irak?

Begrundelse: I 2005 kom det frem, at flere danske virksomheder havde udbetalt bestikkelse til Saddam Husseins regime i forbindelse med FN's »olie-for-mad-program« for derved at skaffe sig ordrer under programmet. Bagmandspolitiet påbegyndte på den baggrund en undersøgelse af sagen. Det fremgår nu af Jyllands-Posten den 25. juni 2007, at Udenrigsministeriet ikke fuldt ud arbejder sammen med Bagmandspolitiet, som tilsyneladende ikke kan afhøre relevante medarbejdere under vidneansvar, ligesom relevante dokumenter tilsyneladende ikke kan udleveres m.h.p. bevisførelse i retten. Denne mangel på samarbejdsvilje forekommer totalt uforståelig, og ministeren opfordres til at sørge for, at Udenrigsministeriet fuldt ud arbejder sammen med Bagmandspolitiet.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-07-02T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-06-24T22:00:00.000Z

Dokumenter