KOM (2007) 0249: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold {SEK(2007) 596} {SEK(2007) 603-04}

Formålet med forslaget er at sikre, at alle medlemsstater indfører ensartede former for sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne, og at sådanne sanktioner bliver håndhævet.

Hovedpunkterne i forslaget er:

et generelt forbud mod ansættelse af indvandrere fra tredjelande, der opholder sig ulovligt i en medlemsstat,

arbejdsgivere skal undersøge, om tredjelandsstatsborgere har gyldig opholdstilladelse,

overtrædelse af forbuddet skal straffes med administrative sanktioner, og bør omfatte bøder samt betaling af udgifterne til hjemsendelse,

arbejdsgiveren skal betale udestående løn til den pågældende,

medlemsstaten skal sikre, at den pågældende får sin løn,

i særlig grove sager skal arbejdsgiverne kunne pålægges strafferetlige sanktioner, der skal være effektive, proportionale og virke præventivt,

der skal etableres en klagemekanisme, hvortil ulovligt ansatte tredjelandsstatsborgere kan klage,

ulovlige ansatte, der samarbejder med myndighederne i en sag om ulovligt arbejde, skal tilbydes samme muligheder for at få tildelt en midlertidig opholdstilladelse, som ofre for menneskehandel har efter gældende EU-ret,

medlemsstaterne skal årligt kontrollere 10 % af de registrerede virksomheder i en medlemsstat,

det er alene arbejdsgivere, som kan pålægges eventuelle sanktioner – ikke den ulovligt ansatte indvandrer.

Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget som følge af forbeholdet om retlige og indre anliggender.

Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".

Aktører
Arbejdsmarkedsudvalget
Relevant forUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Relevant forEuropaudvalget
Henvist tilKommissionen
Udsteder