S 4976: Hvilke initiativer forestiller ministeren sig at tage for at få kommunerne – særligt i det gamle Københavns Amt – til at sørge for at opprioritere indsatsen med at behandle anmodninger om betalingstilsagn fra behandlingsstederne, således at alkoholikere kan påbegynde behandling på de respektive behandlingssteder, og finder ministeren det ikke urimeligt og udtryk for en tilsidesættelse af kommunens forpligtelser, når flere kommuner ikke har afsat penge til behandling af alkoholikere, og hvad vil ministeren gøre for at sørge for, at det sker i fremtiden – og i forlængelse heraf hvilke initiativer vil ministeren tage for at sørge for, at de behandlingscentre, som i øjeblikket ingen indtægter har, fordi kommunerne ikke behandler behandlingsanmodningerne ikke lukker og dermed efterlader alkoholikere med færre behandlingsmuligheder end hidtil?

Begrundelse: Spørgeren henviser til en artikel i Vestegnen den 13. juni 2007, hvoraf det fremgår, at behandlingscentret Blå Kors i Taastrup, der før havde en belægningsprocent på 98 nu kun kan besætte en ud af 18 pladser, fordi kommunerne ikke behandler anmodninger om betalingstilsagn tilstrækkeligt hurtigt til, at alkoholikerne fortsat har mod på at gå i behandling. En kommune har ifølge hjemmet ikke på noget tidspunkt svaret på anmodningerne om behandling. Spørgeren ønsker, at ministeren sørger for, at kommunerne omgående bliver opmærksomme på den opgave, der påhviler dem med at sørge for, at alkoholikere kan komme i behandling og eventuelt stiller sikkerhed for de behandlingshjem, som p.t. ikke kan drives på grund af kommunernes sendrægtighed.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-07-02T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-06-17T22:00:00.000Z

Dokumenter