S 4083: Anser ministeren det for rimeligt, at eksempelvis Danish Crown kan se frem til en øget PSO-afgift på omkring 25 millioner kr. pr. år, såfremt PSO-stigningen ikke falder igen, og mener ministeren ikke, at der reelt er tale om en urimelig situation, hvor danske virksomheder med relativt store eludgifter har vanskeligt ved at kalkulere med troværdige eludgifter i budgetarbejdet?

Begrundelse: Spørgeren henviser til Dansk Industri's oplysninger om, at en række danske virksomheder oplever store ekstraregninger på grund af PSO-afgiftens himmelflugt. I eksempelvis Vestdanmark steg PSO-afgiften fra 9,8 øre pr. kWh i første kvartal af 2007 til 16,8 øre pr. kWh i andet kvartal af 2007. Alene hos Danish Crown koster stigningen i PSO-afgiften omkring 25 millioner kr. årligt, såfremt det nuværende afgiftsniveau fastholdes. Spørgeren finder den variable grønne PSO-energiafgift stærkt betænkelig og urimelig for ikke mindst de danske produktionsvirksomheder, men også for de private forbrugere som må tvangsbetale mere for den grønne el produceret af vindmøller og decentrale kraftvarmeværker.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-04-17T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-04-10T22:00:00.000Z

Dokumenter