S 4052: Hvornår vil ministeren sikre, at virksomhederne på Bornholm kan få tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft og elever?
Begrundelse: 23 ud af 34 virksomheder på Bornholm, som er interesseret i at gøre brug af voksenlærlinge, kan forvente afslag på deres ansøgning med den begrundelse, at der findes skolepraktikanter på området i den øvrige beskæftigelsesregion. Undersøgelsen, der henvises til, blev foretaget af Jobcenter Bornholm i november/december 2006 og er udelukkende inden for metalindustrien - altså er der ganske givet et meget større antal, hvis man undersøgte alle brancher, der er omfattet af »flaskehalsproblemer«. En virksomhed fortæller således, at de har fået afslag på tilskud til voksenlærlinge. På den efterfølgende klage fik virksomheden den besked, at der findes skolepraktikanter på området i den øvrige beskæftigelsesregion. Det hjælper jo ikke virksomheden på Bornholm, at der går elever ledige i hovedstaden, når de ikke er parat til at pendle. Umiddelbart før nytår havde selv samme virksomhed fået godkendt en voksenlærling med tilskud efter de daværende regler. Set i lyset af, at der bliver færre unge på arbejdsmarkedet - også på Bornholm - og 3F Bornholm har 400 til 500 ledige - de fleste ufaglærte - bliver der brug for at kunne opkvalificere alle, der vil tage en uddannelse, også dem oppe i årene. Spørgeren vil med denne henvendelse endnu engang henvise til de særlige forhold, der gør sig gældende på grund af Bornholms beliggenhed og afgrænsning i forhold til den øvrige region. Der er behov for særlige tiltag for at imødekomme bornholmske arbejdsgiveres efterspørgsel og det bornholmske arbejdsmarked generelt.
Aktører
beskæftigelsesministeren
MinisterArbejdsmarkedsudvalget
Relevant forBeskæftigelsesministeriet
MinisterområdeDorrit Knudsen
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2007-04-25T00:00:00.000ZAnmeldelse
2007-04-09T22:00:00.000Z