L 193: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger. (Opgørelse af Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeri m.v.).

Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeri blev hidtil endeligt opgjort umiddelbart efter afslutningen af tilsagnsåret og ikke reguleret efterfølgende som følge af f.eks. bortfald af tilsagn. I slutningen af 2006 havde der været en meget betydelig tilsagnsgivning, ligesom tilsagnsforløbet havde været usædvanligt, idet langt hovedparten var meddelt i november og december 2006. På baggrund af dette tilsagnsforløb forventedes det, at et større antal tilsagn ville bortfalde efterfølgende. Det medførte, at Landsbyggefonden ville komme til at betale den fulde ydelsesstøtte for et antal boliger, som ikke blev opført. Da dette var en utilsigtet konsekvens, ændrer loven opgørelsen af Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeriet i perioden 2006-2010, således at det bedst muligt sikres, at bortfaldne tilsagn ikke indregnes i Landsbyggefondens bidrag. Loven giver endvidere Landbyggefonden mulighed for at optage statslån til dækning af fondens lånebehov. Lånebehovet opstår, som følge af at Landsbyggefondens udgifter i en årrække vil overstige fondens indtægter. Der er efter de gældende regler mulighed for, at fonden kan optage lån til dækning af forskellen, og at staten kan stille garanti for et sådant lån. For at sikre den billigst mulige finansiering af fondens lånebehov ændres muligheden for at optage statsgaranteret lån til, at der kan optages statslån.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (V, S DF, KF, RV og SF) mod 1 (EL).

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2007-05-28T22:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2007-05-28T22:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2007-05-24T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2007-05-09T22:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2007-05-08T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bem. og ÆF
    2007-05-07T22:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2007-04-26T22:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2007-04-22T22:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2007-04-10T22:00:00.000Z

  • Udvalgsbehandling
    2007-04-10T13:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2007-03-28T00:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2007-03-27T22:00:00.000Z

Dokumenter