S 2742: Har ministeren overblik over omfanget af »spøgelsesgarn« i de danske farvande og de miljømæssige konsekvenser, der følger med disse?
Begrundelse: »Spøgelsesgarn« er her benævnelsen for fiskeredskaber, der er tabt eller på anden måde mistet i havet under fiskeri. Omkring Bornholm fiskede lettiske fiskere en årrække med gamle garn og hærgede fiskekuttere. For at erhverve nye fiskeredskaber skar de vierne over og bekendtgjorde, at de var mistet i stormen. Det lettiske fiskeri var statsejet, så den enkelte fisker skulle ikke selv betale de nye garn. Spøgelsesgarn er til gene for fiskeriet og i nogen grad for søfarten som helhed, ligesom det har nogle miljømæssige konsekvenser, hvor store ved vi ikke. Det vi ved er, at fisk opfiskes af drivende garn i vandet. Garnet går til bunds, grundet fiskens tyngde - her rådner fiskene - men garnene, der er lavet af nylon, forbliver intakte, men naturligvis noget filtret. Når fiskene er rådnet op, flyder garnet til overfladen igen, og det vil kunne fiske videre, til der er fisk nok til at gå til bunds igen. En del fiskeredskaber indeholder i øvrigt bly. Sverige og Finland har allerede i 2001 og igen i 2003 foretaget undersøgelser for at kortlægge problemerne. Danmark har så vidt vides ikke deltaget i lignende undersøgelser - derfor spørgsmålet til ministeren.
Aktører
Miljø- og Planlægningsudvalget
Relevant forConnie Hedegaard
Tilmiljøministeren
MinisterMiljøministeriet
MinisterområdeDorrit Knudsen
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2007-02-18T23:00:00.000ZAnmeldelse
2007-02-09T00:00:00.000Z