S 2340: Mener ministeren, at Ingeniørforeningens Energiplan 2030 samlet set vil give en samfundsøkonomisk gevinst eller et tab, hvad baserer ministeren sin vurdering på, og hvordan vil resultatet påvirkes af, at man anvender en realrente på 3 pct.?

Begrundelse: Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har fremlagt en energiplan frem til 2030, der blandt indebærer, at ca. 45 pct. af energiforsyningen i 2025 (50 pct. i 2030) kommer fra vedvarende energi. Regeringen har samtidig fremlagt en række papirer, hvor målsætningen er på kun 30 pct. Begrundelsen synes at være, at det ikke vil være samfundsøkonomisk fornuftigt at fastsætte et mere ambitiøst mål. Men da IDA's plan viser en samfundsøkonomisk gevinst, må man formode, at regeringen har foretaget en grundig analyse af denne plan og kommet frem til det modsatte resultat. Et mulig årsag hertil kan være renteforudsætningen, og derfor ønskes der i svaret redegjort for, om hvordan resultatet ville se ud ved brug af en realrente på 3 pct.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-02-07T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-01-25T00:00:00.000Z

Dokumenter