S 2140: Kan ministeren redegøre for, hvordan danske statsinstitutioner ved udlicitering af statslige opgaver til private entreprenører, der benytter sig af udstationeret arbejdskraft, kan sikre sig, at indgåede kontrakter overholdes?

Begrundelse: Sagen omkring udlicitering i statsskovene har vist, at Skov- og Naturstyrelsen har problemer med, at det firma, der har vundet licitationen, ikke overholder indgåede aftaler ved brug af udstationeret arbejdskraft, eftersom vi ved, at der er blevet udført arbejde i tre uger til lavere løn og ringere arbejdsforhold; alt sammen til skade for udlicitering, som kan resultere i, at udstationeret arbejdskraft lægges for had og mistænksomhed.

Sagstrin

  • Mundtlig besvarelse (Spørgetid)
    2007-01-23T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-01-18T23:00:00.000Z