V 35: Folketinget lægger vægt på, at der fremover sikres et biblioteksudbud af høj kvalitet i Danmark. Folketinget konstaterer, at det er et kommunalt ansvar, hvorledes folkebibliotekernes virksomhed nærmere udformes inden for rammerne af biblioteksloven og i samspil med de statslige overbygningsfunktioner på folkebiblioteksområdet. Folketinget noterer til sin tilfredshed, at Kulturministeriet gennem Biblioteksstyrelsen nøje følger udviklingen i det generelle biblioteksudbud, herunder kommunalreformens konsekvenser for borgernes lige adgang til folkebibliotekernes ydelser. Endelig bemærker Folketinget, at Kulturministeriet gennem Biblioteksstyrelsen allerede er i gang med at gennemføre en generel strategi for udviklingen af bibliotekernes rolle i videnssamfundet under hensyntagen til de udfordringer, der ligger i brugernes adfærd, den teknologiske udvikling og de strukturelle ændringer på det kommunale område og inden for uddannelses- og forskningssektoren.

Forslag til vedtagelse nr. V 35 vedtaget med 59 stemmer (V, DF og KF) mod 2 (EL): 42 (S, RV og SF) stemte hverken for eller imod.

Aktører

Sagstrin

  • Fremsættelse
    2007-01-10T23:00:00.000Z

  • Behandling
    2007-01-10T23:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

Dokumenter