S 1190: Vil ministeren redegøre for, med hvilken begrundelse EU har truffet afgørelse om, at fiskefartøjer kun kan opnå en kompensation på 50 pct. fra EU, når de pr. 1. januar 2009 skal føre logbog på en pc om bord og sende oplysningerne elektronisk til de nationale kontrolmyndigheder?

Begrundelse: EU-fiskeriministerrådet har vedtaget at indføre elektroniske logbøger i EU med virkning fra 1. januar 2009. Dette er en kontrolfunktion, som via satellit vil gøre det muligt at følge, hvor fiskefartøjerne befinder sig, uafhængigt af om andre satellitsystemer om bord er slukket eller i uorden. Indførelsen af elektroniske logbøger begrundes med en kontrol af det ulovlige »sorte« fiskeri, der bl.a. foretages af polske fiskere i Østersøen, hvor både Danmark og EU har et ønske om yderligere kontrol. Med initiativet påføres samtidig fiskerierhvervet en kollektiv merudgift for alle fiskefartøjer.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-12-06T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-11-30T00:00:00.000Z

Dokumenter