S 767: Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren vil sikre stadig rekruttering af velkvalificerede og motiverede unge danske soldater, der er i stand til at levere en optimal indsats i forsvaret, når Lokalforsvarsregion Bornholms Værn nedlægges og herunder velfærdssektionens praktikanttjeneste, der ellers er kendt for være et af de bedst egnede uddannelsessteder for erhvervspraktikanter?

Begrundelse: Lokalforsvarsregion Bornholms Værn nedlægges pr. 31. december 2006 og derved også den tilhørende velfærdssektion, som bl.a. har ansvaret for erhvervspraktikanttjenesten for 9. og 10. klasses skoleelever. Erhvervspraktikanttjenesten på Almegårds Kaserne har siden marts 1979 haft ca. 11.000 unge mennesker gennem en ugelang »millitærtid«, og dette med stor succes. Ca. 72 pct. af disse elever har gjort tjeneste i forsvaret i kortere eller længere tid. Dette målt ud fra undersøgelser i perioden 1979-2000. Praktikanttjenestens virke på Almegårds Kaserne har således stor PR-værdi for forsvaret og er med til at give forsvaret et godt renomme. Det burde være muligt at kunne fortsætte denne praktiktjeneste, da det kun handler om at finde en plads til den daglige leder af erhvervspraktikanttjenesten. På Hærens Operative Kommandos hjemmeside beskrives indsatsen af de danske soldater fra Almegårds Kaserne, og mange af disse har været i erhvervspraktik. Det er netop den type soldater, der er brug for i den internationale indsats. Almegårds Kaserne er kendt for at være et af de bedst egnede uddannelsessteder for erhvervspraktikanter. Dette målt ud fra udsagn fra skoler, gymnasier, UU-centre, FVR og forsvarets højere stabe.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-11-19T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-11-09T23:00:00.000Z

Dokumenter