S 722: Hvordan forholder ministeren sig til problemet med, at mennesker, der ønsker adressebeskyttelse, skal forlænge denne beskyttelse årligt, hvilket fører til unødigt forøget risiko for, at deres adresse afsløres, og at de derved risikerer at blive overfaldet, og mener ministeren, at det ville være muligt og ønskeligt indenfor den nuværende lovgivnings rammer at ændre reglerne således, at en hemmelig adresse kun ophæves enten efter forudgående advisering fra Folkeregistrets side eller ved en aktiv handling fra personen, der har anmodet om at få sin adresse beskyttet?

Begrundelse: Mennesker i fare for at lide fysisk overlast bliver udsat for unødig fare, hvis de ikke selv husker på den årlige forlængelse af beskyttelsen af folkeregisteradressen. Dette vil kunne afværges ved en simpel procedureændring.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-11-14T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-11-09T00:00:00.000Z

Dokumenter