S 7161: Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at et forsikringsbeløb, der udmøntes på grundlag af en børnedækning, som udbetales fra en gruppelivsforsikring ved dødsfald, bliver udbetalt til enten barnet selv eller det pågældende barns værge (mor/far) og ikke til en ægtefælle, som ikke har nogen økonomisk eller anden forpligtelse i forhold til det pågældende barn, fordi det er afdødes særbarn?

Begrundelse: De fleste danskere i den arbejdsdygtige alder er dækket af en gruppelivsforsikring ved dødsfald gennem medlemskab af en fagforening eller tegnet på et individuelt grundlag. Normalt udbetales den samlede forsikringssum til en efterladt ægtefælle. Det gælder tilsyneladende også den del af forsikringssummen, som er udmøntet med baggrund i en afdød ægtefælles særbørn. Det betyder, at disse særbørn ikke har nogen ret til eller vil nyde gavn af det forsikringsbeløb, som udbetales på baggrund af deres eksistens, da det udbetales til en ægtefælle, som de reelt intet har med at gøre og som ikke har nogen økonomisk forpligtelse over for de pågældende særbørn. En sådan retstilstand forekommer både urimelig og krænkende over for de pågældende særbørn og deres tarv og rettigheder og strider imod hele formålet med at udbetale en særlig børnedækning, når beløbet udbetales til en person, som ikke har noget økonomiske ansvar over for de pågældende børn.

Sagstrin

  • Supplerende besvarelse
    2006-11-20T23:00:00.000Z

  • Skriftlig besvarelse
    2006-09-25T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-09-18T22:00:00.000Z

Dokumenter