S 6941: Kan ministeren forklare, hvordan en 17-årig anbragt på institutionen Skjoldborghus kan få lov til at være uden opsyn, når den unge mand kort forinden havde tilkendegivet, at han ville stikke af for at være sammen med sin døende farfar, der på det pågældende tidspunkt var indlagt på Herlev Sygehus, og finder ministeren, at pædagogerne på den omtalte institution har handlet korrekt i den pågældende sag?

Begrundelse: Natten til den 6. september 2006 døde en 17-årig ung mand i en trafikulykke lidt udenfor Farsø i Himmerland. Ifølge en artikel i B.T. den 7. september 2006 var den unge mand anbragt på institutionen Skjoldborghus i Farsø og havde en kriminel fortid. Hans farfar var døende og indlagt på Herlev Sygehus. Sammen med pædagoger fra Skjoldborghus havde han opholdt sig på sygehuset for at være sammen med sin farfar. En af pædagogerne havde dog ikke længere tid til at være på sygehuset, og den unge mand måtte følge med tilbage til institutionen. Under køreturen tilbage til institutionen truede den 17-årige med at ville stikke af for at komme tilbage til sin døende farfar. På trods af disse trusler var den unge tilsyneladende alene og kunne let stikke af i en stjålet bil, som han efterfølgende forulykkede i med døden til følge. Ifølge B.T. beskylder familien til den dræbte nu pædagogerne for at have svigtet, bl.a. fordi de lod ham være alene, efter han havde truet med at stikke af. Det er langt fra første gang, der er problemer med institutionen Skjoldborghus. Spørgeren henviser til spørgsmål nr. S 6486, S 6488 og S 6489. På den baggrund ønsker spørgeren således ministerens besvarelse og eventuelle initiativer i den pågældende sag.

Sagstrin

  • Supplerende besvarelse
    2006-10-11T22:00:00.000Z

  • Skriftlig besvarelse
    2006-09-17T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-09-07T00:00:00.000Z

Dokumenter