S 6936: Er ministeren enig med Europa-Parlamentet i, at beskatning af biler skal være et EU-anliggende?

Begrundelse: Ifølge Ritzau-Telegram 05.09.2006 16:02 nr.8274 - 051602:EU/BILAFGIFT+NV vil EU erstatte registreringsafgiften med miljøafgifter. Heraf fremgår det blandt andet, at et stort flertal i Europa-Parlamentet tirsdag stemte for et forslag fra Europa-Kommissionen om at erstatte registreringsafgifter med miljøafgifter. Derfor kan europæiske bilister i fremtiden komme til at betale miljøafgift for den CO2, der ledes ud af udstødningsrøret. Til gengæld slipper de måske for registreringsafgiften, når de køber bilen. Men ministre i flere lande har allerede bebudet, at de vil nedstemme forslaget i Ministerrådet. Herunder den danske skatteminister Kristian Jensen (V), som, hvis forslaget gennemføres, mister de 19 milliarder om året, indregistreringsafgifterne indbringer. Forslaget har mødt kritik, netop fordi det nok formindsker forureningen fra bilerne, men samtidig resulterer i, at langt flere vil købe biler, hvis registreringsafgiften afskaffes. For at forslaget bliver gennemført kræver det, at alle 25 medlemslande er enige - Parlamentet har kun en rådgivende rolle i spørgsmålet. Efter spørgerens mening bør EU overhoved ikke blande sig i den slags skatteforhold.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-09-24T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-09-07T22:00:00.000Z

Dokumenter