S 6861: Finder ministeren det tidssvarende og acceptabelt i 2006, at pensionsregulativet for amtskommuner § 11, stk. 1, (og tilsvarende øvrige pensionsregulativer for tjenestemænd) forhindrer udbetaling af ægtefællepension på grund af, at ægteskabet f.eks. blev indgået få måneder efter, at en i 2006 afdød tjenestemand blev bevilget afsked tilbage i 1999 på grund af uarbejdsdygtighed med ret til egenpension, når det kan dokumenteres, at det pågældende ægtepar har haft fælles folkeregisteradresse i ca. 35 år, har voksne fællesbørn, har levet i et ægteskabslignende forhold siden 1970 og har været lovformeligt gift i ca. 6 år - og vil ministeren på den baggrund tage initiativ til, at pensionsregulativerne for tjenestemænd bliver ændret og samtidig åbne for en dispensationsmulighed for helt åbenbart urimelige tilfælde?

Begrundelse: Det forekommer både utidssvarende og uden sammenhæng med det virkelige liv i 2006, at man i et tilfælde, som det der er nævnt i spørgsmålet, udelukker enhver mulighed for, at en efterlevende ægtefælle kan opnå ret til ægtefællepension. Det må være muligt at modernisere reglerne, så de kommer til at svare til nutidens realiteter, hvor rigtig mange lever i et ægteskabslignende forhold i mange år med fælles børn, inden de gifter sig. Spørgeren er helt enig i, at det kan være nødvendigt at sikre reglerne mod misbrug, men som et minimum må det være muligt at åbne for en ansøgt dispensation i de tilfælde, hvor de nuværende regler virker både urimelige og reelt stridende imod tjenestemandspensionens hensigt. For at imødegå de nuværende reglers - forhåbentligt utilsigtede - klare urimeligheder, bør der samtidig åbnes for, at man bagudrettet kan dispensere i tilfælde, som det der eksempelvis er nævnt i spørgsmålet.

Dokumenter