S 6839: Kan statsministeren forstå, at borgere, der pludselig skal betale mere i skat, føler sig snydt, når provenuet ikke går til at gøre kommunernes velfærd bedre, men i stedet bruges til at lette en erhvervsskat med nogle helt mærkværdige tekniske begrundelser, som i bedste fald bare er en bortforklaring, der dækker over det faktum, at borgernes skat stiger, mens erhvervslivets skat sættes ned?
Begrundelse: Flertallet i Esbjerg Byråd, bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkepart, de samme partier, der har flertallet i Folketinget - og partierne bag det lovgrundlag, der giver kommunerne mulighed for at hæve skatteprocenten, har besluttet at fjerne dækningsafgiften og flytte beskatningen over på almindeligt hårdtarbejdende lønmodtagere i Esbjerg. Det virker mærkværdigt, at der i ly af kommunalreformen er mulighed for at vælte en nuværende skattebyrde fra virksomheder over på hårdtarbejdende borgere i en situation hvor alt tyder på, at de nye kommuner må foretage serviceforringelser, idet kommunerne jo langt fra kompenseres økonomisk for opgaverne - herunder specielt de overtagne amtslige opgaver.
Aktører
Skatteudvalget
Relevant forStatsministeriet
Ministerområdestatsministeren
MinisterKim Mortensen
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2006-09-07T22:00:00.000ZAnmeldelse
2006-08-31T22:00:00.000Z