S 6823: Hvilke overvejelser giver det ministeren anledning til, når hun læser udtalelserne fra det irakiske parlamentsmedlem, fru Samia Aziz Mohammad, som på baggrund af sine egne daglige erfaringer og oplevelser i Bagdad med hjemvendte flygtninge siger til dagbladet Politiken (den 26. august 2006), at de omkring 600 afviste irakere, som sidder i Danmark, ikke bør få lov at visne hen i livsødelæggende passivitet, og at deres børn bør få lov til at komme i skole?

Begrundelse: På baggrund af interviewet er spørgeren interesseret i at få belyst, om det overhovedet gør indtryk på ministeren, når hun hører om de konkrete forhold på det sikkerhedsmæssige område for tilbagevendte irakere, som her præsenteres af et parlamentsmedlem med konkrete og aktuelle erfaringer fra landet, og om det giver hende anledning til at genoverveje regeringens politik på dette område. Spørgeren hæfter sig blandet andet ved parlamentsmedlemmets udtalelse om, at: »Hvis de mennesker, der sidder i Sandholmlejren, kommer hjem nu, vil de ikke være til nogen hjælp, fordi mange af dem er ødelagt. Det har mistet deres evner«. Spørgeren hæfter sig ligeledes ved udtalelsen: »Jeg tror ikke, at den danske regering er uvidende om sikkerhedssituationen. Der er ingen sikkerhed i Irak. Hvis disse mennesker vender hjem, er der ikke noget arbejde til dem. Og hvor skal de bo? Måske bor der terrorister i deres huse. Døden venter på dem i Irak«. Endelig hæfter spørgeren sig ved udtalelsen: »Jeg har ikke indsigt i de konkrete sager, men lad børnene gå i skole, lad dem få et liv. Det handler om 600 mennesker. Hvis de ikke kan få asyl, så giv dem lov til at blive på kort sigt. Vi har ikke brug for, at de kommer tilbage som ødelagte mennesker. Heller ikke senere«.

Dokumenter